Om Klubben

Badminton og fællesskab siden 1963

Sct. Jørgen Badmintonklub blev grundlagt i 1963 og har siden da været en levende del af det københavnske foreningsliv. Klubben opstod i en gammel hestestald på Norsvej nær Sct. Jørgens Sø – deraf navnet.

En gruppe ildsjæle med fælles kærlighed til badminton byggede klubben op fra grunden og skabte det gode fællesskab. Her blev fundamentet lagt for den klubånd, der stadig præger os i dag – med fokus på spilleglæde, frivillighed og socialt sammenhold. Klubben blev stiftet af “Gamle” Staael, Jan Pedersen og Kurt Holtermann.

Jan var suverænt klubbens bedste spiller. Han stod for den spillemæssige uddannelse og var klubbens indpisker, drivkraft og inspirator i den periode, hvor klubben strøg op gennem serierne for at stoppe ved Danmarksserien.

Kurt koncentrerede sig om det organisatoriske. Ved klubbens 25 års jubilæum lød der et lille slogan: “Uden Kurt ingen klub”, hvilket har været sandt i alle de 42 år, han besad posten som formand for klubben.

Sct. Jørgen hallen blev revet ned i 1977, hvorefter klubben begyndte at spille i K. B. Hallen. I 1984 flyttede klubben til den nybyggede Valbyhal, hvor klubben forsat spiller med både børn, voksne og seniorer på banerne.

Vi er vokset støt, men ånden er den samme og kendskabet til hinanden er stort, hvorfor stemningen på og uden for banen betyder lige så meget som spillet selv.

Klubbens Historie

For både børn og voksne

Siden 2009 har vi haft en aktiv juniorafdeling med fast træner og træning, hvor vi arbejder med teknik, spilforståelse og glæden ved at være en del af et hold. For de voksne og seniorer foregår træningen på faste spilletider, og kampene fordeles af holdledere, så man får nye makkere og varieret modstand – og aldrig to ens træningsgange.

Mere end træning – også turneringer og traditioner

I klubben lægger vi vægt på, at alle føler sig hjemme – både på og udenfor banen, når der er pauser mellem kampene, eller når 3. halvleg er i gang. Vi er en klub med stolte traditioner – ikke mindst til vores årlige klubmesterskab, hvor medlemmerne dyster om både æren og præmier, eller når vi deltager i Valby Open eller holdturneringerne gennem samarbejdet med Badminton Danmark og DGI året igennem.

Traditioner går også igen ved andre hyggelige arrangementer, som spillerne løbende arrangerer. Og ikke et festligt arrangement uden en af klubsangene, som blev digtet og skrevet ned på en serviet til et af arrangementerne for mange år siden, bliver sunget:

Denne skål vi sammen tar’, men’s vi me’r i glasset har, og vi sidder hyggeligt på vore bage, hvad er det der er deri, det er noget vi ka’ li’, det er lig’som i de go’e gamle dage…..
Verset blev digtet af to tidligere spillere – Nisse og Bent og Kurt (medstifter af klubben) har vist sin kærlighed til denne sang ved lige siden at synge for ved alle fester.

Et kig ind i klublivet

Nedenfor kan du se billeder fra både hverdagen i hallen og de sociale begivenheder, der binder os sammen som klub.

Vil du vide mere?

Vi træner i Valbyhallen på Julius Andersens Vej 3, 2450 København.
Hvis du er nysgerrig på træningstider eller hold, kan se mere nedenfor.

Scroll to Top