Kære alle sammen
Vi håber, at I alle har det godt. 

Som I jo nok er klar over, så er der tidligst træning efter den 13. april. Det betyder også holdafslutningsmiddagen den 4. april må aflyses.  

Generalforsamling
Generalforsamling ligger normalt primo maj, og skal i følge vedtægterne være afholdt inden udgangen af maj måned. Da det fortsat er uklart, om vi kommer til at starte op igen efter den 13. april, har bestyrelsen derfor besluttet at udskyde generalforsamlingen til den 6. juni, hvor vi håber, at det vil være muligt at afholde den. 

DIF har offentliggjort nogle anbefalinger om udskydelse af generalforsamlinger, som Badminton Danmark og DGI anbefaler vi følger. 
Det betyder, at bestyrelsen fra udgangen af maj måned, og frem til at generalforsamlingen er afholdt, vil agerer som forretningsministerium og holder driften kørende. Bestyrelsen kan ikke tage nye initiativer, som der ikke er budgetmæssig eller politisk dækning for.Bestyrelsen kan ikke agere efter forslag, der endnu ikke er vedtagne - heller ikke forslag om kontingentændringer. Den kan heller ikke indgå nye aftaler, der ligger udover den aktuelle drift.
Klubmesterskab
Da klubmesterskabet for seniorer/veteraner/motionister plejer at ligge samme dag som generalforsamlingen, er gl. hal også booket til afvikling af klubmesterskabet den 6. juni.  Vi vender naturligvis tilbage med flere informationer, når vi med sikkerhed ved, at vi kan afholde det hele den 6. juni. 

Maiken, Kim og Lars J husk at I er festudvalget for klubmesterskabsfesten. 🙂

I forhold til afholdelse af klubmesterskab for juniorspillerne vil vi vende tilbage med en dato, når vi endeligt ved, hvornår vi kan træne igen. 

Mvh
Bestyrelsen