Kære alle

 
Så begynder samfundet heldigvis så langsomt at åbne igen. Med virkning fra på onsdag den 21. april gælder følgende forindendørs idræt:
  • Indendørs idræt på tværs af alle idrætter er tilladt for børn og unge til og med 18 år og for voksne over 70 år.
  • For børn og unge til og med 18 år gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas. 
  • For voksne over 70 år gælder et forsamlingsforbud på 10 personer. Der er krav om coronapas.
Forventeligt bliver der åbnet yderligere fra den 6. maj, hvor øvrige voksne også vil kunne komme til at dyrke indendørs idræt.  

På nuværende tidspunkt har vi dog ikke nogen hal at spille i. Gulvet i alle tre haller i Valbyhallen er blevet revet op, og der er ved at blive lagt helt nyt gulv. 

Det er naturligvis vældig ærgerligt, men til gengæld kan vi se frem til et helt nyt trægulv, når hallen åbner igen medio august. 

I mellemtiden er vi sammen med Københavns Kommune og øvrige klubber ved at finde ud af, hvilke muligheder der er for at spille i indeværende sæson. Vi har et møde i morgen, hvor vi skal drøfte fordelingen af de tider, som er ledig i Gl. Valbyhal og på Europaskolen.  

Lige så snart vi ved noget mere, så giver vi besked, men I skal nok være forberedt på yderligere lidt tålmodighed og fleksibilitet, før vi er helt i gang igen.
 
Ellers glæder vi os meget til at se jer alle sammen igen. 🙂

Mvh

Bestyrelsen